Refurbished Computere & PC’er – Hvad er det egentlig for noget? værd?

Apple MacBook

Hvis du er på udkig efter en ny computer, om du er privat eller en erhvervs virksomhed, så kan en refurbished computer måske være en god løsning.

Men hvad er en refurbished computer egentlig? Og hvorfor kan det være en god idé at vælge en brugt computer, der er blevet renoveret, sat i stand og måske blevet opgraderet?

Find en kop kaffe frem, eller hvad du nu er til, og så lad os tage et kig på fordele, ulemper, samt hvordan refurbished computere fungerer, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du vælger en.

Hvad betyder “refurbished”?

En refurbished computer er en brugt computer, som er blevet gennemgået, repareret og sat i stand, så den er klar til at blive solgt igen.

Typisk drejer det sig om computere, der er returneret af kunder kort tid efter køb, modeller der er brugt som demo, eller computere fra virksomheder, der opdaterer deres udstyr og sælger alle de gamle maskiner videre.

Når en computer bliver “refurbished”, kan det inkludere alt fra en grundig rengøring og udskiftning af dele til opdatering af software, og en kosmetisk istandsættelse.

Dette sikrer, at computeren fungerer som ny, og at både hardware og software er i orden, inden den kommer i hænderne på den nye ejer.

Der er dog en del “men’er”, i denne sammenhæng, da der findes en masse forskellige virksomheder her i Danmark, som istandsætter disse computere, men også smartphones, tablets, Apple iPhones, iPads, MacBook’s m.m.

Nogen virksomheder har typisk et par stykker af hver, hvor de får en rangering af standen, A, B eller C – Nogen køre også med A+, B- osv.

Det er faktisk lidt en jungle for normale mennesker, at finde rundt i hvilke stand de forskellige enhederne har.

Så er der nogen virksomheder som er mere niché, og kun har et begrænset udvalg, men mange af disse udvalgte modeller, hvor de så samtidig har fået den store omgang, og næsten står som ny igen.

Fordele ved refurbished computere

Der kan være flere gode grunde til at vælge en refurbished computer:

  • Prisen
    En af de største fordele er naturligvis prisen.

    Refurbished computere er typisk betydeligt billigere end nye modeller. Typisk er besparelsen op til 50%, alt efter hvilken model det drejer sig om, hvilket kan være særligt attraktivt, hvis du har brug for en billig computer til en overkommelig pris.

  • Miljøvenligt valg
    Når du vælger en refurbished computer, reducerer du efterspørgslen på nyproduceret elektronik, som har en betydelig miljøpåvirkning på grund af ressourceudvinding og produktion.

    At købe brugt betyder, at du er med til at forlænge levetiden for en computer, der ellers kunne være endt som elektronikaffald.

    Jo længere tid en computer har været i brug, inden at den ender på genbrugspladsen, jo bedre er det for miljøet, men også økonomisk set ifht. afskrivning.

  • Ydeevne
    Mange refurbished computere er typisk mid til high end, som oftest har været brugt i virksomheder.

    Det betyder, at det ofte er modeller med gode specifikationer, men også at selve modellen er bedre bygget, end du normalt ville få for den samme pris i en ny, billig model.

    Bærbar computere fra f.eks. HP eller Lenovo, som er beregnet til business segmentet, er oftest altid bare af bedre kvalitet, finish og holdbarhed, end bærbar til consumer segmentet, altså private kunder.

    Men samtidig skal man som forbruger også holde øje med specifikationerne i maskinerne, da nogen af de refurbished modeller jeg har set til salg rundt omkring, er ret “gamle”.

  • Garanti og pålidelighed
    Finder du en refurbished computer til salg uden garanti, så skal du bare gå udenom den.

    Nemmere kan det faktisk ikke siges.

    De leverandører jeg samarbejder med, giver typisk 2 reklamationsret, hvor det ene år er 1 års produkt garanti.

    Men der er også en af leverandørene som giver hele 3 års garanti, og skulle der være noget galt, bliver maskinen repareret hos dem, eller hos mig, så skulle skaden være sket, er den hurtigt klar til brug igen.

    De fleste maskiner bliver testet og gennemgået grundigt, før de sælges igen. Dette kan gøre købsoplevelsen mere tryg og sikker sammenlignet med at købe en brugt computer direkte fra en privatperson.

Ulemper ved refurbished computere

Selvom der er mange fordele, så kan der også godt være ulemper, hvis du ikke er opmærksom.

  • Alder og batteri levetid
    En refurbished bærbar computer kan være nogen år gammel, hvilket betyder, at den muligvis har en kortere batterilevetid end en ny model.

    Hvis du har brug for en bærbar computer, som skal kunne holde strøm rigtig længe, kan det være en faktor at tage højde for.

    En god tommelfinger regel, som de fleste leverandører benytter sig af, er at har en maskine en rangering/grade A eller A+, er der typisk 80% af batteri kapacitet tilbage.

  • Ydeevene og komponenter
    Nogle refurbished computere har måske ældre processorer og hardware, som ikke er helt på højde med de nyeste modeller.

    Dette kan betyde lidt lavere ydeevne, især hvis du arbejder med krævende software til grafisk design, videoredigering eller spil.

    Det er derfor en god idé at tjekke specifikationerne grundigt og sikre, at computeren opfylder dine behov.

    Men dette afhænger igen meget af model, og hvad du eventuelt har været vant til tidligere, men også hvilke behov du har.

    Skal maskinen bruges som kontor PC til email, internet og sådan, så er de fleste refurbished maskiner mere end rigeligt.

    Men skulle du købe en refurbished bærbar hos mig, er alt sådan noget som vil blive taget i betragtning, fordi når man køber en ny computer, syntes jeg jo at det altid skal føles som en “opgradering” og ikke en nedgradering.

  • Udseende, for den er jo brugt
    En refurbished computer kan have små kosmetiske skader som ridser eller slitage.

    Dette påvirker naturligvis ikke ydeevnen, men for nogle kan det være vigtigt, at computeren ser ny ud.

    Den omtalte leverandør jeg har, som giver op til 3 års garanti, de laver gennemgående renoveringer på nogle af deres refurbished maskiner.

    Det er lige fra lakering af selve chassiset af bærbaren, foliering af maskinen, til nyt tastatur m.m.

    Igen, det afhænger meget af leverandør og sælger, hvad stand maskinen er i.

  • Brug en pålidelig forhandler
    Du skal være meget opmærksom indenfor dette markede med salg af refurbished produkter.

    Så vælg altid nogen som har et godt ry, og måske er specialiseret i refurbished computere.

    Skulle du vælge mig, PCManden.dk, til at stå for at finde den perfekte refurbished computer til dig.

    Så kan du altid være sikker på at få det produkt der passer til lige netop dig, med fuld garanti og i rigtig god stand.


Eksempel på refurbished bærbar

Refurbished Lenovo ThinkPad T490 bærbar computer

Lenovo ThinkPad T490
Kvalitets bærbar fra Lenovo, og en af deres anerkendte ThinkPad modeller. Perfekt bærbar til skole- og kontorbrug. 3 års garanti.

Processor: Intel Core i5-8365U
RAM: 16GB DDR4
Harddisk: 256GB SSD NVMe
Skærm: 14″
Opløsning: 1920×1080 FullHD
Trådløs: Ja, Wi-Fi
OS: Windows 11 Pro

Pris: 3.750 kr. inkl. moms


Eksempel på refurbished stationær PC

HP EliteDesk 800 Mini Refurbished

HP EliteDesk 800 G4 Mini
Stationær PC fra HP. Denne model har en utrolig lille formfaktor, og fylder ikke særlig meget. Perfekt til hjemme kontoret. 2 års garanti

Processor: Intel Core i5-8500
RAM: 8GB DDR4
Harddisk: 256GB SSD
Netværk: Ja, 1GbE, kablet
OS: Windows 10 Pro

Pris: 1.875 kr. inkl. moms

Men er det ikke bedre bare at købe nyt?

For mange mennesker er en refurbished computer et rigtig fint valg og et godt alternativ til en fabriksny PC. Hvis du har brug for en pålidelig computer til arbejde, skole eller daglig brug, kan en refurbished model være et økonomisk og miljømæssigt godt valg.

Uanset om det er en stationær computer eller en bærbar, kan du ofte finde nogle maskiner til rigtig gode priser, der stadig har mange gode år i sig.

Hvorfor betale mere for noget nyt, når du måske kan få noget som er lettere brugt, der passer til dine behov, med garanti, til en helt anden pris?

Afsluttende tanker

Refurbished computere og PC’er giver en unik mulighed for at få kvalitet til en lavere pris, da disse maskiner oftest er fra business segmentet i de forskellige mærkers produkt porteføljer, og der er kvaliteten altså bare bedre, end de maskiner der er tiltænkt det private segment.

Med både økonomiske og miljømæssige fordele er det et godt valg for dem, der ønsker at være ansvarlige forbrugere.

Så hvis du er klar til at spare penge og gøre en indsats for miljøet, kan en refurbished computer være den rigtige løsning for dig. Du skal blot sikre dig at du får den rette rådgivning, dette er alfa omega.

Gør du det, så har du sparet dig selv for penge, gjort noget godt for miljøet, og ikke mindst fundet en PC til netop dine behov.

Tak fordi du læste med.

PS: De ovenstående priser er dagspriser (28/10/2024), og der tages forbehold for prisændringer og at modellerne måske er udsolgt.

KATEGORIER:

Computer
SENESTE artikler:
ASUS Rog Strix Bærbar

Gamer Stationær PC eller Gamer Bærbar? Hvad er bedst?

Når det gælder gaming, har mange gamere én ting til fælles: Deres gamer PC skal gerne give så mange[…]

PC Tænd Knape

Hvorfor vil min PC ikke tænde?

Når din PC ikke vil tænde, kan der være forskellige årsager til dette. Er det når du trykker på[…]

Mac Mini som er støvet

Hvorfor skal man rense sin PC?

En rengjort PC er ikke bare en flottere og mere indbydende PC, men at du giver den en tur[…]