Kort svar: En computer trænger typisk til en fysisk rensning hvert 1-2 år – eller hurtigere hvis blæserne larmer, maskinen bliver varm, eller du ryger indendørs. En softwaremæssig oprydning kan med fordel gøres oftere.
Støv er computerens lidt skjulte og ubekendte fjende. Det sker langsomt og gradvist, men over tid kan et lag støv i blæsere, kølere, radiatorer til vandkøling, strømforsyning og lignende betyde forskellen på om din computer kører godt – eller at den overopheder, larmer og i værste tilfælde, til sidst opgiver.
I denne artikel gennemgår jeg hvornår og hvorfor du bør få renset din computer, hvad der faktisk sker under rensningen, og hvad det typisk koster.
Hvad sker der når computeren ikke bliver renset?
Uanset om det er en stationær PC eller en bærbar computer, samler der sig støv over tid. Det sætter sig på blæsere, køler, ventilationshuller og indvendige komponenter. Jo mere støv, jo sværere har maskinen ved at ”ånde” og komme af med varmen.
Når computeren ikke kan køle sig selv ned ordentligt, sker der noget der hedder thermal throttling – processoren og eventuelt grafikkort, sænker automatisk sin hastighed for at beskytte sig selv. Resultatet er en computer der føles langsommere, selvom der egentlig ikke er noget galt med hardware. Denne effekt hænger også oftest sammen med udtørret kølepasta, som også forringer kølingen markant over tid.
I værste fald kan langvarig overophedning og opbygning af støv potentielt beskadige komponenter, dette ses især ved bundkort, CPU, grafikkort og i både bærbar- og stationær computere. Ved stationær PC’er er strømforsyningen også meget udsat.
Så nej, rensning er ikke kun kosmetisk. Det er reel vedligeholdelse.
Tegn på at din computer trænger til rensning
Her er de mest almindelige signaler jeg ser hos kunder:
- Blæseren kører konstant eller larmer mere end normalt
- Computeren bliver varm – særligt bunden eller keyboardet på bærbare
- Maskinen lukker pludseligt ned uden varsel
- Ydelsen er dårligere og PC’en føles langsom – se også min artikel om langsomme computere for andre årsager
- Det er 2 år eller mere siden maskinen sidst er blevet renset (eller aldrig)
Er du i tvivl, kan du også kigge ind i ventilationshullerne med en lommelygte. Ser det gråt og fnugget ud derinde, er svaret som udgangspunkt klart.
Men ved bærbare kan støv også samle sig helt op af køleribberne, mellem køleren og blæseren, og dette kræver afmontering af blæser og køler, for at tjekke dette.
Har du en stationær PC, kan du afmontere siden og tage et kig ind i computeren.

Hvem er ekstra udsatte?
Ikke alle computere bliver støvet i samme tempo. Det afhænger meget af omgivelserne:
- Rygere: Røg og vape fra en e-cigaret fungerer som lim – støvet klistrer sig fast og er sværere at fjerne.
- Husdyr: Hunde- og kattehår sætter sig hurtigt i blæsere og filtre.
- Bærbare i sengen eller sofaen: Bunden lukkes til, og blæserne suger fnug og støv direkte fra dyner og puder.
- Stationære PC’er: Der oftest mere airflow i en stationær PC, når vi har mere luftgennemstrømning i en PC, kommer der potentielt også mere støv ind. Står PC’en på gulvet, eventuelt på et gulvtæppe, fremmer dette også mængden af støv.
- Omgivelserne: Er der rent og ryddeligt hvor computeren står, eller hvor du sidder med din bærbar?
Sådan foregår en professionel computerrensning hos PCManden.dk
Jeg ser mange folk der bare griber kompressoren og blæser løs ind i deres PC eller bærbar computer, måske finder klud, pensler, børster og støvsuger frem.
Det er ikke en god idé.
På en bærbar risikerer du at ødelægge kuglelejet i blæseren, og støvet pakker sig bare endnu mere. På en stationær PC kan du blæse ledninger løse fra bundkortet, eller få RAM blokkene til at løsne dig. Gør det ikke.
Vil du selv rense din PC, så sørg først for at PC’en er slukket og strøm taget fra. Brug gerne en kompressor med vandudskiller, og blæs aldrig med fuld kraft.
Når du renser blæserne, så hold dem stille imens. At lade blæseren køre rundt med højtryksluft, risikere du at ødelægge blæser og eventuelt kuglelejer.
Rensning af bærbar computer
En bærbar skal skilles ad for at renses ordentligt. Bundpladen fjernes, blæseren og køleren afmonteres og renses grundigt. Kølepasta på processoren skiftes typisk også i samme ombæring – den tørrer ud over tid og mister sin effekt.
En rensning af en bærbar tager typisk 1-2 timer afhængigt af mærke og model, der bruges også tid til at tjekke før/efter resultater af temperatur, thermal throttling m.m.
Rensning af stationær PC
Siden tages af kabinettet, og alle komponenter renses systematisk – blæsere, CPU køler, grafikkort, kabinet, støvfiltre og strømforsyning.
En stationær PC tager typisk en lille time. Er det en gamer PC med vandkøling eller mange blæsere, vil det tage længere tid. Der vil efterfølgende også være test af temperaturer m.m.
Softwaremæssig oprydning – den anden form for rensning
En computer kan også trænge til at blive ”renset“ indefra – altså i Windows. Over tid samler der sig midlertidige filer, cache, programmer der ikke bruges mere, og unødvendige opstartsprogrammer. Det giver ikke overophedning, men det kan gøre computeren mærkbart langsommere.
Det du selv kan gøre:
- Kør Diskoprydning i Windows (søg efter det i startmenuen)
- Deaktiver programmer du ikke bruger fra opstart via Joblisten (Ctrl+Shift+Esc → Startapps)
- Afinstaller programmer du ikke bruger længere
- Ryd op i mappen ”Overførsler“ – der plejer at ligge mange filer fra årevis af downloads, lige fra billeder, dokumenter til installations filer.
Jeg fraråder generelt brugen af tredjeparts oprydningsprogrammer som CCleaner – da de potentielt kan gøre mere skade end gavn, hvis de ikke bruges rigtigt. Er din computer langsom af andre årsager, så læs min guide til langsomme computere for en fuld gennemgang.
Hvad koster en computerrensning hos PCManden.dk?
En fysisk rensning af en bærbar computer koster typisk 500-800 kr. inkl. ny kølepasta, afhængigt af model og hvor slem stand maskinen er i, samt om det er en gaming bærbar, og om der skal bruges special kølepasta eller lignende.
Hvor tit skal man rense sin computer?
En stationær PC koster typisk 500 kr. at få renset. Men er det en gaming computer med vandkøling, skal du nok forvente mellem 500-800 kr.
Ønsker du også en softwaremæssig optimering oveni – se mere under vedligeholdelse og optimering – koster det typisk 700-1.200 kr. for begge dele samlet.
Her vil maskinen blive renset i Windows, få opdateret drivere til grafikkort, chipset, BIOS m.m. og en generel gennemgang.
Husk at du altid får et gratis uforpligtende tilbud inden jeg begynder på arbejdet.

Som tommelfingerregel anbefaler jeg en fysisk rensning hvert 2 år for en gennemsnitlig bruger. Er du ryger, har husdyr eller bruger din bærbare på bløde overflader, er det nok hyppigere.
Men det er svært at sige præcist, da der er utrolig mange faktorer som afgør hvor støvet ens computer bliver, lige fra model og type, til hvordan den bruges, men også hvor god man er til at holde sine omgivelser rene.
En softwaremæssig oprydning kan med fordel gøres et par gange om året – det er hurtigt gjort og holder systemet i god form.
Jeg har selv en stationær PC på kontoret der hænger i et ophæng under skrivebordet. Den er ikke blevet renset i to år, og der er stadig næsten intet støv. Miljø og placering spiller altså en stor rolle – men det er undtagelsen, ikke reglen. De fleste computere trænger til rensning oftere end man tror. Det er især vigtigt ved bærbare, da køleevnen er meget specifik for den pågældende maskine og dens konfiguration af hardware.
Bærbare computere har også en tendens til at køre kuglelejet i blæseren træt, hvis der er for meget modstand pga. støv.
Så lader du det bare stå til, står du potentielt med en udgift til både rensning af din bærbare computer, men også potentielt en blæser udskiftning.
Afsluttende tanker
Rensning af sin computer er lidt ligesom service på bilen – man glemmer det, fordi maskinen stadig kører. Men ligesom bilen er der grænser for hvor lang tid det kan vare ved.
Jeg holder til lidt uden for Kjellerup, midt imellem Silkeborg og Viborg, og hjælper kunder fra hele Midtjylland med rensning af computere og bærbare. Du er altid velkommen til at ringe eller sende en besked – og du betaler ingenting for at få min vurdering om din bærbar eller computer trænger til at blive renset for støv.
Ring på 36 20 76 99 eller udfyld kontaktformularen på PCManden.dk for et gratis uforpligtende tilbud.
En stationær PC er relativt nem at åbne. Brug gerne trykluft fra en kompressor og brug let tryk. En bærbar er en anden sag – den skal typisk skilles helt ad, og der er stor risiko for at gøre skade på køler eller andre komponenter, hvis man ikke ved hvad man laver. Jeg anbefaler professionel rensning til bærbare.
Ja, hvis årsagen er overophedning og thermal throttling. Er computeren langsom af andre årsager, så læs min guide til langsomme computere for en fuld gennemgang.
Ja, i princippet. Langvarig overophedning kan forkorte levetiden på processor, grafikkort, strømforsyning m.m. Det sker typisk over lang tid, men det sker – og det er billigere at forebygge end at reparere.
Kølepasta er et termisk ledende materiale der sidder mellem processoren og dens køler. Over tid tørrer det ud og mister sin effekt. Når jeg renser en bærbar computer, skifter jeg som udgangspunkt altid kølepastaen. Læs mere i min artikel om kølepasta – hvornår skal det skiftes og hvilken type du skal bruge.

Dennis Wishoff Kallestrup er computer tekniker og stifter af PCManden.dk. Med en formel IT-uddannelse og over 8 års erfaring inden for computer reparation og IT-support, har han specialiseret sig i fejlfinding og reparation af computere, bærbar PC’er & meget mere.
Dennis hjælper private, enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder i Midtjylland med at løse selv de mest komplekse computerproblemer – og er kendt for sin ærlige og tålmodige tilgang. Det afspejles i hans mange 5-stjernede anmeldelser fra tilfredse kunder. Har du brug for hjælp? Ring direkte på 36 20 76 99.



