Hjælp til opsætning af ny computer – og flytning af data fra gammel PC

installation og opsætning af ny bærbar computer

Kort svar: Har du købt en ny computer og har brug for hjælp til opsætning, installation af programmer og flytning af data fra din gamle PC? Hos PCManden.dk i Kjellerup tilbyder jeg computeropsætning og dataflytning for kunder i Midtjylland – med kort kørsel fra Viborg, Silkeborg og Herning.

Har du fået investeret i en ny computer, men synes det virker overvældende at komme i gang? Du er langt fra alene. Mange oplever at en ny computer medfører en masse spørgsmål – hvordan får jeg mine billeder og dokumenter over på den nye? Hvad med mine programmer? Kan den nye computer se ud som den gamle? Og hvad gør jeg med den gamle computer?

Uanset om du har købt computeren i en kæde, eller computer butik, eller hos mig, så står jeg klar til at hjælpe.

I denne guide forklarer jeg hvad sådan en flytning og opsætning indebærer, hvad du selv kan gøre, og hvornår det giver mening at få hjælp.

En professionel opsætning af en ny computer er meget mere end bare at tænde den og følge den første guide på skærmen. Her er hvad jeg typisk gør når jeg klargør en ny computer til en kunde:

  • Installation & opdatering af Windows 11
  • Installation af drivere, BIOS og software til grafikkort, netkort m.m.
  • Login med din Microsoft konto eller oprettelse af en lokal konto
  • Generel opsætning & optimering, så maskinen er klar til brug
  • Browser efter eget ønske – Chrome, Microsoft Edge eller Firefox
  • Microsoft Office eller gratis alternativ som LibreOffice eller OpenOffice
  • Antivirusprogram, hvis dette ønskes
  • Andre programmer efter behov – Adobe Reader, Teams, printer software osv.

Dette er for mange det mest nervøse punkt ved at skifte til en ny computer. Hvad sker der med alle mine billeder, dokumenter, musik og andre filer? Svaret er at det hele kan flyttes – i de fleste tilfælde uden at du mister en eneste fil, så længe den gamle computer er fuldt funktionelt.

Er den stadig funktionsdygtig, kan det i nogen tilfælde også lade sig gøre at få adgangskoder flyttet med over, som computeren har gemt. Det kan være login til Facebook og lignende.

  • Alle dokumenter
  • Billeder og videoer
  • Bogmærker & adgangskoder fra din browser
  • E-mails og kontakter, hvis du bruger Microsoft Outlook
  • Skrivebordsgenveje
  • Installerede programmer – disse skal geninstalleres på den nye computer
  • Windows/Office licenser m.m. – disse er oftest tilknyttet til den gamle computer
  • Visse indstillinger og præferencer der er systemspecifikke

Der er flere metoder til at flytte data fra en gammel til en ny computer, og den bedste metode afhænger af mængden af data, hvilken computer der er tale om, samt om den gamle computer stadig virker, eller om den er defekt.

Den enkleste metode. Data kopieres fra den gamle computer til en ekstern harddisk eller USB-stik, og derefter over på den nye. Velegnet til mindre datamængder.

Hvis filerne på din gamle computer er synkroniseret til OneDrive, Google Drive eller Dropbox, så når der logges ind på den pågældende platform på den nye computer, vil disse være tilgængelige igen. Men det afhænger helt af hvordan opsætningen har været på den gamle PC.

Ved meget store datamængder kan den gamle harddisk tilsluttes direkte til den nye computer eller via en ekstern dock, hvilket giver den hurtigste overførselshastighed.

Ønsker du ikke at din data skal flyttes over på den nye computer, men blot få det lagt over på en ekstern harddisk eller USB pen, så hjælper jeg selvfølgelig også med dette.

Et spørgsmål mange glemmer at tænke på er hvad der skal ske med den gamle computer. Her er de mest almindelige løsninger:

Er den gamle computer stadig funktionsdygtig, kan den doneres til familie, venner eller en genbrugsbutik. Det er miljøvenligt og giver computeren nyt liv.

Der udledes i gennemsnit ca. 200-300kg Co2, hver gang der skal produceres én ny computer.

En gammel men velfungerende computer kan sælges på fx DBA eller Facebook Marketplace. Husk at slette alle personlige data inden salg.

Inden du sælger eller donerer din gamle computer, er det vigtigt at slette alle personlige data grundigt. En simpel sletning er ikke nok – dataene kan stadig gendannes. Hos PCManden.dk kan jeg godt hjælpe dig med at alt data bliver slettet fra den gamle computer, så det ikke kan genskabes.

Nogle vælger at beholde den gamle computer som backup eller til specifikke opgaver.

Mange glemmer at en ny computer også kræver at der kan være noget tilbehør som skal sættes op igen – det kan f.eks. være printer eller andet udstyr. Dette kan i nogle tilfælde kræve download af nye drivere og installation.

Er din printer opsat via trådløs, kræver opsætningen at det gøres ude på din adresse, hvor printer er tilsluttet dit trådløse netværk.

Er printeren tilsluttet med USB, kan denne installation klares på mit værksted, hvis du tager printeren med – men uanset, så skal vi nok finde en løsning på dette.

Hos PCManden.dk sørger jeg for at alt dit udstyr virker korrekt på den nye computer, og skulle der komme spørgsmål efterfølgende, er jeg kun et opkald væk!

Typisk 500-1000 kr. – inkluderer Windows installation, installation af drivere og at det hele er fuldt opdateret. Der bliver også installeret programmer, Windows bliver optimeret m.m.

Typisk 500-1500 kr. afhængigt af datamængde, om computeren stadig er funktionel, eller det er en decideret datarednings opgave.

Typisk 1000-1500 kr. – alt klares på én gang så din nye computer er klar til brug med det samme.

Typisk 200-400 kr. – dine data slettes grundigt inden salg eller donation. Men oftest tilbyder jeg at gøre dette uden beregning, i forbindelse med en generel opsætning af ny computer.

Du får altid en fast pris inden arbejdet går i gang. Det er svært at lave en pris der matcher alle, da folk har forskellige behov, ønsker og krav.

Men jeg håber at ovenstående kan give en rettesnor for hvad prisleje opgaverne vil være i. Men giv mig et ring med dine ønsker, så tager vi en snak om det, jeg er også til at forhandle med… Jeg er trodsalt jyde 😉

 – og jeg er altid ærlig hvis noget kan løses på en billigere eller smartere måde.

installation af windows på computer

Hos PCManden.dk i Kjellerup tilbyder jeg professionel hjælp til opsætning af nye computere og flytning af data. Jeg sørger for at din nye computer er fuldt klar til brug – med alle dine programmer, filer og indstillinger på plads.

Jeg betjener kunder fra Kjellerup, Viborg, Silkeborg, Bjerringbro, Herning og omegn. Ring på 36 207 699 for en uforpligtende snak om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Kan alle mine filer flyttes til den nye computer?

Ja, i de fleste tilfælde kan alle dine filer – billeder, dokumenter, musik og videoer – flyttes til den nye computer uden tab af data.

Hvad med mine programmer – kan de også flyttes?

Desværre ikke direkte. Programmer skal geninstalleres på den nye computer. Hos PCManden.dk hjælper jeg med at installere de programmer du har brug for.

Hvor lang tid tager en computeropsætning?

En grundlæggende opsætning tager typisk 1-3 timer. Med dataflytning fra en gammel computer kan det tage lidt længere afhængigt af datamængden.

Hvad sker der med mine data på den gamle computer?

Dine data forbliver på den gamle computer, indtil du har godkendt at det hele er på den nye computer. Inden salg eller donation anbefaler jeg altid en sikker sletning af alle personlige data.

Kan du hjælpe med opsætning af Linux?

Ja – jeg kan også tilbyde at installere Linux på din computer, det er dog ikke et område jeg er ekspert i – men jeg hjælper også gerne her.

Hvad koster hjælp til opsætning af ny computer?

En grundlæggende opsætning starter fra 500 kr. En komplet pakke med dataflytning koster typisk 1000-1500 kr. Kontakt PCManden.dk for et præcist tilbud.

KATEGORIER:

Computer
SENESTE artikler:
Skærmskift på bærbar computer

Hvad koster skærmskift på bærbar?

Kort svar: Et skærmskift på en bærbar computer koster typisk mellem 1000-3500 kr. inkl. Reservedele og arbejdsløn – afhængigt[…]

Apple MacBook åbnet med støvede blæsere og bundkort

Apple MacBook batteri skift – hvornår skal det skiftes og hvad skal du vide?

Kort svar: Et MacBook batteri holder typisk 3-5 år afhængigt af brug og antallet af lade cyklusser. Når batteriet[…]

Batteriskift på bærbar computer

Bor du langt væk fra et computerværksted?

Kort svar: Bor du i udkantsdanmark eller langt væk fra et computerværksted? Med PCMandens ship-in service kan du sende[…]